Ændringer i CSP-programmet

Microsoft har netop annonceret en række ændringer i deres CSP-program. Det er den største og vigtigste ændring siden lanceringen i 2015 og et led i en større modernisering af deres indkøbsplatform.

Ændringerne berører; Azure, Office 365, Microsoft 365, Dynamics 365, Power Platform og andre brugerlicenser og gør det mere enkelt og transparent for både kunder og partnere at købe og få leveret Microsoft licenser.

Vi har samlet alle ændringer og vigtige datoer her, så du hurtigt kan få overblik.

Vi tilbyder samtidigt alle Microsoft licenskunder en gennemgang af nuværende aftaler og rådgivning omkring, hvordan du bedst muligt forbereder dig på ændringerne.

Jesper og Kevin diskuterer prisstigningerne.

Det oprindelig Azure tilbud i CSP sendes på pension

Microsoft sender det oprindelige Azure tilbud i CSP- programmet på pension og flytter Azure abonnementer over på deres nye Azure plan. Det sker i 2 faser.

  • Fase 1: Fra 21. juli 2021 er alle nye Azure abonnementer kun tilgængelige på den nye moderne Azure plan.
  • Fase 2: Kunder der fortsat er på det oprindelige Azure tilbud, vil i løbet at 2022 bliver overført til den nye Azure plan. Dette varsles med 6 mdr.

Der er ikke annonceret prisændringer i forbindelse med overførsel til den nye Azure plan.

Nye aftaler og ændrede vilkår i CSP-programmet

  • Fra 1. marts 2022 vil det ikke længere være muligt at annullere eller reducere antallet af licenser i den årlige periode, kun ved den årlige fornyelse. Gældende for Microsoft 365 og Dynamics 365 licenser på den nye indkøbsplatform.
  • Ønsker du fortsat at have fleksibilitet til at justere antallet af licenser, kan du vælge de nye månedlige licenser, mod en merpris på ca. 20%. På nuværende tidspunkt ved vi ikke om det påvirker alle produkter og services.
  • 3-årige aftaler med årlig betaling genindføres via CSP på Dynamics 365 og Microsoft 365, forventligt ultimo 2021.
  • Det bliver nemmere at tilføje add-ons til produkter og dermed lettere løbende at administrere licenser.
  • I dag bliver årlige aftaler automatisk gentegnet på CSP – fremadrettet kan du vælge om du vil slå auto renewal til/fra.
  • Det er muligt at kombinere månedlige og årlige abonnementer samt nuværende aftaler med de nye aftaleformer frem til slutningen af 2022.

Prisændringer på Microsoft 365

Microsoft ændrer vejledende priser på Microsoft 365. Baggrunden er de mange nye funktioner og services, der er tilført siden lancering i 2011.

Prisændringen træder i kraft den 1. marts 2022 og er en global prisændring på tværs af markeder og aftaler med lokale tilpasninger. Alle nye kunder eller aftaler, der tegnes fra den 1. marts 2022 vil blive berørt af denne prisændring – det gælder både månedlige- og årligeaftaler.

Der er ingen ændringer i prissætningen på Education licenser på nuværende tidspunkt og SKI og Government licenser bliver indfaset over en årrække.

Forventede prisændringer:

Produkter August 2021 Marts 2022
Business Basic 20%
Business Premium 18%
Office 365 E1 10%
Office 365 E3 15%
Office 365 E5 8,5%
Microsoft 365 E3 12,5%
Enterprise Mobility E3 & E5 18%
Intune 18%
Audio Conferencing -100%
Windows Server standard + CAL 10%

Vigtige datoer

Juli 2021

  • Fra 21. juli bliver alle nye Azure aftaler udelukkende oprettet på den nye Azure plan

August 2021

  • Priser på EMS og Intune stiger for nye kunder med ca. 18%.
  • Audio Conferencing bliver gratis for nye kunder.

I løbet af 2021

  • 3-årige aftaler på Microsoft 365 og Dynamics 365 indføres​.

Marts 2022

  • Fra 1. marts træder de annoncerede prisændringer i kraft​ på Office 365/Microsoft 365.
  • Fra 1. marts vil det ikke længere være muligt at annullere eller reducere antallet af licenser i den årlige periode, kun ved den årlige fornyelse. Gældende for licenser på den nye indkøbsplatform.
  • Ønsker du stadig at have fleksibilitet til at justere antallet af licenser, kan du vælge de nye månedlige licenser, mod en merpris på ca. 20%.
  • Specifikke måneds-varenumre indføres​.

I løbet af 2022

  • Alle oprindelige Azure tilbud overføres til den nye Azure Plan med 6 måneders varsel.

Microsoft annoncerer prisændringer – hvad betyder det for din samlede licensøkonomi?

Book et møde allerede i dag og får overblik og klarhed over hvad de annoncerede ændringer kommer til at betyde for dig.

    Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at timengo a/s må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte timengo a/s og/eller klage i vores persondatapolitik.