Cybersecurity – få effektiv IT-sikkerhed, der holder hackerne ude

Cybersecurity er vigtigere end nogensinde – uanset virksomhedens størrelse eller branche. Truslerne udvikler sig konstant, og kravene til beskyttelse stiger. Læs hvordan du kan styrke din virksomheds IT-sikkerhed med løsninger, der er tilpasset dine behov, risici og IT-infrastruktur.

Hackeren kigger ikke på størrelse – få samme cybersecurity som de store

Med Microsoft Security-porteføljen får du adgang til avancerede sikkerhedsværktøjer, der skaber sammenhængende IT-sikkerhed på tværs af hele din platform, både i Microsoft 365 og Azure. Disse løsninger er tilgængelige for virksomheder i alle størrelser, så også små og mellemstore virksomheder kan få gavn af markedsledende cybersikkerhed og beskyttelse.

Med over 20 års erfaring og mere end 800 tilfredse kunder ved vi, hvad der virker og hvad der ikke gør. Som din IT-partner sikrer timengo, at din Microsoft-sikkerhed er korrekt konfigureret, løbende opdateret og lever op til de højeste standarder. Så du kan fokusere på din forretning, mens vi holder hackerne ude.

“40 % af danske SMV’er har ikke et cybersikkerhedsniveau, der matcher deres risiko.”
– Styrelsen for Samfundssikkerhed, 2024

Kom godt i gang med din virksomheds cybersikkerhed

Der findes ikke én løsning, der passer til alle virksomheder. Hvilke tiltag der er relevante, og hvor det er smartest at begynde, afhænger af jeres IT-miljø, virksomhedens størrelse og de daglige arbejdsgange.

Derfor tilbyder vi fleksible og specialiserede services, der tager udgangspunkt i netop jeres situation og hjælper jer videre mod et højere niveau af cybersikkerhed.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores eksperter guider dig til den løsning, der passer bedst til din virksomhed og det risikobillede, I står overfor.

Sikkerhed i Microsoft 365

Microsoft 365 beskytter mod cybertrusler og sikrer compliance. Vi hjælper dig i gang.

Evergreen 365

Evergreen 365 sikrer, at din Microsoft 365-platform altid er opdateret og sikker.

Microsoft 365 tilstandsrapport

Få et sundhedstjek med overblik, analyse og optimeringsforslag til Microsoft 365.

MDR til Microsoft 365

Stop cyberangreb med MDR til Microsoft 365 – få 24/7 overvågning og hurtig respons.

Cybersikkerheds Roadmap

Et Cybersikkerheds Roadmap giver overblik, anbefalinger og en klar sikkerhedsstrategi.

Sikker mail

Send krypterede og signerede e-mails. DPG Sikker Post gør det nemt og brugervenligt.

Tag det første skridt mod bedre cybersecurity i dag – hackerne venter ikke til i morgen

Økonomien er én ting, men med Microsoft 365 E5 har vi også fået én samlet IT-sikkerhedsplatform, der giver os en lang række avancerede værktøjer og services der er bygget til at arbejde sammen.

Vi har i dag et langt mere sammenhængende cyberforsvar og en bedre indsigt i vores aktuelle IT-sikkerhedsniveau som gør, at vi meget hurtigere kan agere på trusler.

Thomas Wittrock, IT-Chef i Realdania

Med timengos Evergreen-service bevarer vi kontinuerligt overblik over ændringernes konkrete og potentielle betydning for vores infrastruktur og sikkerhed. Jeg slipper kort sagt for at bruge tid og ressourcer, jeg ikke har, til at håndtere en opgave, der skal løses. Det har stor værdi for os”

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at uden Evergreen 365 havde vi været et ringere sted, end vi er i dag.

– Jesper Brink Sørensen, IT Services & Operations Manager hos IDA

Få hjælp til din IT-sikkerhed af en erfaren Microsoft Solutions Partner

Med over 20 års erfaring og mere end 800 tilfredse kunder er vi en af danmarks største Microsoft partnere. Vi har et hold af erfarne og højt certificeret sikkerhedsspecialister og vi ved med (IT-)sikkerhed, hvad der skal til for at løfte jeres cybersikkerhed.

Vi kender udfordringen
Cybertrusler udvikler sig konstant og kræver løbende tilpasning, overvågning og ressourcer. Uden den rette prioritering kan konsekvenserne for virksomheden blive alvorlige.

Vi leverer løsningen
Styrk din IT-afdeling med ekstern rådgivning og specialiserede services, der håndterer den tekniske side af IT-sikkerheden – fra overvågning og vedligeholdelse til håndtering af sikkerhedshændelser.

Du får alle fordelene
Du får adgang til eksperter og stordriftsfordele, der styrker din IT-sikkerhed døgnet rundt. Det giver tryghed for både IT-afdelingen og ledelsen.

IT-sikkerhedsstrategi

Forstå virksomhedens sårbarheder og få lagt en plan for din cybersecurity

Du kan ikke beskytte din virksomhed effektivt, hvis du ikke ved, hvor sårbarhederne er. Første skridt mod en stærk IT-sikkerhed er derfor at skabe et klart overblik over, hvor din forretning er mest udsat. Når du kender de svage punkter, kan du målrette indsatsen og prioritere de områder, hvor risikoen er størst.

En grundig kortlægning af trusler og sårbarheder giver dig et solidt udgangspunkt for at styrke virksomhedens forsvar mod cyberangreb. Vi hjælper dig med at identificere risici og skabe det nødvendige overblik, så du kan træffe de rigtige beslutninger og lægge den optimale plan (Roadmap) for din IT-sikkerhed.

Incident Detection & Response

Opdag cybertruslerne før det er for sent

Hvis din virksomhed bliver ramt af et hackerangreb, er det afgørende at reagere hurtigt for at minimere skaderne. Hvis uvedkommende får længerevarende adgang til dine systemer, øges risikoen for alvorlige konsekvenser for hele virksomheden.

Med Managed Detection and Response til Microsoft 365 får du adgang til et team af erfarne specialister, der overvåger, opdager og håndterer trusler døgnet rundt – så du hurtigt kan få din virksomhed tilbage til normal drift og sikre, at angrebet bliver håndteret effektivt og professionelt.

Anne Grethe Therkelsen bruger Copilot i Excel

Microsoft 365 tilstandsrapport

Dokumentér sikkerheds-tilstanden i din Microsoft 365 – så du kan handle på den

Selvom Microsoft 365 indeholder stærke sikkerhedsfunktioner, afhænger det reelle sikkerhedsniveau af, hvordan platformen er sat op og styret i praksis.

Fragmenteret telemetri, manglende overblik og uklare prioriteringer gør det svært at vurdere, hvor sikkerheden er tilstrækkelig – og hvor der er reelle risici.

Med udgangspunkt i rammeværktøjet CIS18 samler timengo’s Microsoft 365‑tilstandsrapport det komplekse sikkerhedsbillede og dokumentere, hvordan din Microsoft 365‑platform understøtter centrale sikkerhedsprincipper som identitetsbeskyttelse, adgangsstyring, logning, databeskyttelse og trusselsforebyggelse.

Du får det hele i en overskuelig rapport, der giver et fælles, datadrevet beslutningsgrundlag, som både IT og ledelse kan forstå og handle på.

Sikker digital kommunikation

IT-sikkerhed handler også om dine e-mails

Effektiv cybersikkerhed foregår ikke kun bag kulisserne i infrastrukturen. Den sker i praksis – helt ude hos medarbejderne, når de arbejder og fx sender en e-mail.

Og sikker e-mail kommunikation behøver ikke at være kompliceret. Med DPG Sikker Post sender og modtager du krypterede/signerede e-mails og Digital Post direkte i Outlook. Ingen ny software, ingen oplæring af medarbejdere og ingen ændring i arbejdsrutiner.

Uanset om du kommunikere som privat virksomhed, kommune eller anden offentlig myndighed, får du en løsning, der overholder GDPR samt danske og europæiske standarder, er revideret efter ISAE 3402 og 3000, og fungerer med én knap i Outlook, uanset om modtageren har en sikker e-mailløsning eller ej.

Hjælp din brugere til ansvarlig IT-adfærd

Husk – dine medarbejdere er faktisk din første forsvarslinje

Når vi taler cybersikkerhed, taler vi ofte om teknik, systemer og politikker. Men i praksis er det ofte den menneskelige faktor, der afgør de største risici.

Mange af de mest udbredte cybertrusler kræver ikke avanceret teknologi — de kræver blot, at én medarbejder klikker på det forkerte link eller svarer på den forkerte e-mail. Phishing, CEO fraud og social engineering er alle angreb, der målrettet udnytter mennesker frem for systemer. De kan forebygges, men det kræver den rette uddannelse og en stærk sikkerhedskultur i hele organisationen. God cybersikkerhed starter ikke ved firewallen. Den starter hos dine medarbejdere.

Case

IDA optimerer sikkerhed og udnyttelse af Microsoft 365 med Evergreen 365

Danmarks største akademiske fagforening øger værdien af Microsoft 365 med service fra timengo, der giver opdateret viden om ændringer og muligheder af betydning for både sikkerheden og udnyttelsen af de mange indbyggede funktioner og services.

“Uden Evergreen 365 havde vi været et ringere sted, end vi er i dag.”

Jesper Brink Sørensen IT Services & Operations Manager, IDA

Artikel

Brug nu den sikkerhed, I allerede har købt

Er ønsket om kontrol ved at gøre danske virksomheder mindre sikre? Datasuverænitet og cloud‑exit fylder stadig mere i virksomhederne. Men midt i jagten på kontrol risikerer vi så ikke at vælge løsninger, der øger kompleksiteten – og svækker sikkerheden?

Og når debatten bliver ideologisk, overser vi så ikke det mest afgørende spørgsmål: Får vi reelt nok værdi og sikkerhed ud af de investeringer, vi allerede har foretaget?

10 tips til bedre cybersecurity du kan implementere i dag

Cybersecurity handler ikke kun om teknologi, systemer og licenser. Det handler i lige så høj grad om de gode vaner.

Heldigvis er der mange sikkerhedstiltag der er nemme at implementere og hurtigt gør en forskel. Selv små tiltag eller konfigurationer kan styrke virksomhedens beskyttelse mod cybertrusler markant.

Jo flere rigtige “flueben” du sætter i platformen og jo flere gode IT-vaner du indfører, desto bedre står I rustet mod angreb.

  • 1

    Brug stærke og unikke adgangskoder til alle konti

  • 2

    Aktivér to-faktor-godkendelse (MFA) hvor det er muligt

  • 3

    Opdater software og operativsystemer regelmæssigt

  • 4

    Vær opmærksom på phishing-mails og klik ikke på mistænkelige links

  • 5

    Tag regelmæssige backup af vigtige data

  • 6

    Begræns adgangen til følsomme oplysninger

  • 7

    Lås din computer, når du forlader den

  • 8

    Installer og opdater antivirusprogrammer

  • 9

    Brug sikre netværk – undgå offentlige WiFi til følsomme opgaver

  • 10

    Uddan dig selv og dine kolleger i god IT-sikkerhedsadfærd

Alle vinder med cybersecurity fra Microsoft

Hvid bygning - ikon

Virksomheden

Effektiv cyber security beskytter virksomhedens omdømme, styrker kundetilliden og forebygger økonomiske tab ved angreb eller datatab. Med den rette løsning overholdes krav som GDPR og NIS2, samtidig med at driftsafbrydelser minimeres.

Hvid bærbar PC - ikon

IT-afdelingen

Stærk cybersecurity giver IT færre krisesituationer og bedre overblik over systemer, adgange og sårbarheder. Klare processer gør arbejdet mere struktureret, frigiver tid til udvikling og gør dokumentation og rapportering enklere.

Hvid person - ikon

 Brugeren

Styrket IT-sikkerhed giver medarbejdere trygge rammer med klare retningslinjer og brugerroller, der styrer deres tilladelser. Det reducerer sikkerhedshændelser og nedetid og øger tilliden til, at virksomheden beskytter deres data.

Ofte stillede spørgsmål om IT-sikkerhed

Hvad er Phishing – og hvorfor virker det stadig?

Phishing er en form for cyberangreb, hvor svindlerer forsøger at narre dig til at oplyse følsomme informationer som adgangskoder, kreditkortoplysninger eller personlige data.

Det sker typisk via falske e-mails, sms’er eller hjemmesider, der udgiver sig for at være fra en troværdig kilde, fx din bank eller en kendt virksomhed.

Formålet er at få dig til at klikke på et link eller åbne en vedhæftet fil, så den cyberkriminelle kan stjæle dine oplysninger eller installere skadelig software på din enhed.

Desværre virker det særdeles godt, fordi angreb ofte udnytter travlhed, tillid og rutiner.

Hvordan spotter vi Phishing i praksis?

Vær opmærksom på en usædvanlig grad af, at noget haster. Uventede vedhæftninger/links, ændrede betalingsoplysninger, eller at en “kendt” afsender skriver anderledes end normalt. Tjek også alt URL’er og e-mail adresser. Kommer de fra officielle domæner, eller er det g-mail adresser og domæne URL’er, der fx har fået et par ekstra bogstaver.

Læs mere om at spotte en Phishing-mail her.

Hvilke tekniske tiltag giver mest effekt mod phishing?

Stærk mailbeskyttelse, link/vedhæftningsbeskyttelse og strammere autentifikation (phishing‑resistent MFA) er typiske meget effektfulde. I Microsoft‑kontekst ses det ofte som en kombination af mailbeskyttelse + identitetskontrol + løbende governance.

Hvad er Social Engineering?

Social engineering er en metode, hvor cyberkriminelle manipulerer eller påvirker mennesker til at afsløre fortrolige oplysninger eller udføre handlinger, der kompromitterer sikkerheden.

I stedet for at angribe teknologien direkte, udnytter angriberne menneskelige svagheder, fx ved at udgive sig for at være en kollega, chef (CEO fraud) eller betroet partner. Formålet kan være at få adgang til systemer, stjæle data eller sprede malware.

Social engineering kan foregå via e-mail, telefonopkald, sociale medier eller fysisk kontakt.

Hvad er Deepfake‑svindel, og hvordan bruges det i angreb?

Deepfakes er syntetisk lyd/video, der kan efterligne en leder eller kollega. Det bruges især til at presse medarbejdere til hastige handlinger (betaling, deling af info, ændring af kontodata) og gør klassisk “CEO fraud” mere overbevisende.

Hvad er MFA, og hvorfor er det ikke “nok” alene?

MFA (Multi‑Factor Authentication) tilføjer et ekstra bevis på, at brugeren er den rigtige. Men nogle MFA‑metoder kan stadig omgås via phishing eller “MFA fatigue”. Derfor er der stigende fokus på phishing‑resistente metoder.

Hvad er en Passkey – og hvorfor kaldes det phishing‑resistent?

En Passkey er en loginmetode, der typisk er bundet til en enhed/biometri og ikke kan “afleveres” på samme måde som en kode. I praksis bliver den ofte omtalt som phishing‑resistent MFA, fordi den mindsker risikoen for, at brugeren narres til at godkende et falsk login.

Hvad betyder “phishing‑resistent MFA” i praksis?

Det betyder, at autentifikation er designet til at modstå phishing‑scenarier. I jeres drift kan det ofte starte med privilegerede konti (admins) og derefter udrulles i tempo til resten af organisationen.

Skal vi starte med admins eller alle brugere?

Mange vælger at starte med de mest kritiske konti (admins/privilegerede roller), fordi et kompromis her giver størst skade. Dernæst kan man planlægge en gradvis udrulning for medarbejdere og eksterne.

Hvad er identitetssikkerhed (IAM), og hvorfor fylder det så meget?

IAM handler om at styre, hvem der har adgang til hvad – og under hvilke betingelser (enhed, lokation, risiko, rolle). Det er centralt, fordi identiteter ofte er den hurtigste vej ind i cloud‑miljøer.

Hvad er Shadow AI?

Shadow AI er, når medarbejdere bruger AI‑værktøjer (fx chatbots, oversættere, tekstgeneratorer) uden godkendelse – og potentielt deler data, som virksomheden ikke ønsker ud af miljøet. Det skaber både data‑, compliance‑ og sikkerhedsrisici.

Hvad er den største sikkerhedsrisiko ved AI‑brug i virksomheder?

Typisk er det datahåndtering. At fortrolige oplysninger, kundedata eller interne dokumenter kopieres ind i AI‑tjenester uden styring og kontrol. Trusselsrapporter beskriver AI som en “force multiplier” – både for angribere og som en ny risikokategori i sig selv.

Hvordan laver man en AI‑politik, som medarbejdere faktisk følger?

Hold den enkel: Hvilke værktøjer er godkendt, hvilke datatyper må ikke deles, og hvad gør man ved tvivl. Supplér med eksempler (“må/må ikke”), korte træningsmoduler og tydelige kommandoveje, hvis man skal godkendelse til at tage nye AI værktøjer i brug, eller hvis der er sket databrud.

Hvordan kan AI øge phishing‑ og svindelrisiko?

AI kan hjælpe cyberkriminelle med at skrive mere troværdige beskeder, målrette kommunikation og i nogle tilfælde understøtte deepfake‑scenarier. Det er en af forklaringerne på, at social engineering/deepfakes fylder mere i trusselsbilledet.

Hvad betyder “AI governance”?

AI governance er styring af AI‑brug herunder ansvar, godkendelser, risikovurdering, logning og kontrol af datadeling. Det handler om at kunne dokumentere, hvad I bruger – og hvordan I sikrer det.

Hvad er ransomware?
Ransomware er skadelig software, der kan låse eller kryptere data – ofte kombineret med trusler om at lække data. Angreb ses fortsat som en central trussel, og flere rapporter beskriver udvikling mod mere fragmenterede og målrettede operationer.

Er backup nok til at stoppe ransomware?
Backup er en vigtig del af beredskab, men stopper ikke nødvendigvis angrebet i sig selv. I praksis handler modstandskraft også om adgangsstyring, patching, overvågning og en plan for gendannelse og drift under hændelser.

Hvad er “data‑afpresning” (uden kryptering)?
Nogle angreb fokuserer primært på at stjæle data og afpresse virksomheden med læk – uden nødvendigvis at kryptere. Det gør dataklassifikation, DLP og logning ekstra relevant.

Hvordan reducerer vi risikoen for ransomware mest effektivt?
De mest effektive greb er ofte: stærke identitetskontroller, opdaterede enheder, segmentering/least privilege, og løbende forbedringer fremfor engangsprojekter.

Hvad gør vi, hvis vi bliver ramt?
Hav en incident‑plan: isolér berørte systemer, bevar logs, vurder påvirkning, og sæt gendannelse i gang efter prioritet. NIS2‑materiale (og mange interne governance‑tilgange) lægger vægt på beredskab, rapportering og dokumentation.

Er Microsoft 365 “sikkert nok”?

Microsoft 365 er en stærk platform – men udbyttet afhænger af, om sikkerhedsfunktioner faktisk er slået til og vedligeholdes. En intern timengo‑rapport beskriver netop, at mange organisationer ikke udnytter mulighederne fuldt ud og derfor mister både værdi og sikkerhed.

Hvad betyder det at holde Microsoft 365 “Evergreen”?

“Evergreen” bruges om løbende vedligeholdelse og opdatering af policies, review af sikkerhedsstatus og tilpasning til nye trusler. Læs mere om, hvordan timengo med Evergreen 365 sikrer løbende opdaterede og sikre Microsoft 365‑platforme, så vores kunder får mest muligt ud af deres investering. Læs mere om Evergreen 365.

Hvad skal vi sikre først i Microsoft 365?

Typisk starter man med de tre søjler: identitet, enheder og data (Zero Trust‑tankegang) – og derefter governance/overvågning. Det er også den ramme, der går igen i den måde timengo bygger sikkerhed i Microsoft 365. Læs mere om sikkerhed i Microsoft 365.

Hvad er Secure Score – og kan vi bruge det som “sikkerhedstjek”?

Secure Score er en analysefunktion i Microsoft 365, der vurderer din virksomheds sikkerhedskonfiguration og -adfærd. Den giver en numerisk score baseret på, hvor godt du har implementeret anbefalede sikkerhedspraksisser på tværs af dine Microsoft 365-tjenester. På den måde kan du løbende overvåge og aktivt arbejde med sikkerhedsniveauet i din Microsoft 365-platform. Læs mere om Secure Score i Microsoft 365 her.

Hvordan beskytter vi e‑mail i Microsoft 365 bedst muligt?

E‑mail er en af de mest udnyttede angrebsveje, så anti‑phishing, Safe Links/Safe Attachments og domænebeskyttelse (SPF/DKIM/DMARC) er typiske fokusområder, du bør arbejde med i din Microsoft 365-platform. Håndterer du personfølsom data, fx CPR, helbredsoplysninger, HR-data m.m., anbefaler vi at du supplere din Microsoft 365 sikkerhed med en sikker e-mail løsning, der sikre end-to-end signering og kryptering af e-mails. Læs mere om sikker e-mail her.

Hvad er forskellen på IT‑sikkerhed og compliance?

IT‑sikkerhed handler om at beskytte systemer og data. Compliance handler om at kunne dokumentere, at I lever op til krav (fx GDPR, NIS2). De hænger tæt sammen, fordi mange krav netop handler om kontroller, logning og processer.

Hvad skal vi kunne dokumentere under GDPR (helt overordnet)?

Overordnet skal I kunne vise, hvordan persondata beskyttes: adgang, sletning, opbevaring, hændelseshåndtering og risikovurdering. (Detaljegrad afhænger af hvilket data I håndterer og risikoniveau.) Læs mere om GDPR her.

Hvad er NIS2, og hvorfor nævnes det sammen med Microsoft 365 sikkerhed?

NIS2 er et direktiv, der skærper krav til cybersikkerhed, risikostyring og rapportering for en særlig gruppe af virksomheder. Den gælder for virksomheder der enten udbyder eller anvender infrastruktur, der her stor betydning for samfunds-driften og samfundsøkonomien. Og cybersikkerhed handler I høj grad om at have styr på den IT-infrastruktur herunder også sin Microsoft 365-platform. En platform, som leverer en meget høj grad af sikkerhed, hvis den udnyttes optimalt. Læs mere om NIS2 her.

Hvorfor bliver ledelsen mere involveret i cybersikkerhed?

Trusselsniveau og regulatoriske krav gør, at sikkerhed i stigende grad er et ledelsesansvar (strategi, risikovurdering, dokumentation). Blandt andet NIS2 indeholder skærpet ledelsesansvar.

Hvorfor er awareness‑træning stadig vigtigt, når vi har “god sikkerhed”?

Fordi mange angreb sigter mod at få mennesker til at omgå processer – fx via phishing, deepfakes eller pres. Awareness handler ikke om “skældud”, men om at gøre sikker adfærd nem og naturlig.

Hvad bør awareness‑træning indeholde?

Korte og konkrete scenarier – fx phishing, ændringer i betalingsoplysninger og deling af data – samt tydelig vejledning i, hvad man gør ved mistanke. Kombinér træningen med simple huskeregler som “stop – tænk – tjek” og klare eskaleringsveje.

Hvordan undgår vi, at awareness bliver en årlig “pligtøvelse”?

Gør det løbende og målbart. Små moduler, gentagelse, mikro‑øvelser og opfølgning på de fejltyper, I faktisk ser.

Hvad gør vi, hvis en medarbejder klikker på et phishing‑link?

Hurtig reaktion reducerer skaden. Rapportér hændelsen, isolér berørte systemer, nulstil adgange, gennemgå forløbet og lær af det. Sørg for, at medarbejderne er instrueret i incident‑håndtering, så de ved, hvad de skal gøre – og hav en beredskabsplan klar, når angrebet rammer.

Hvordan skaber vi en kultur, hvor folk tør sige til?

Gør det “ok” at rapportere – også ved fejl. Beløn hurtig rapportering og gør processen enkel (fx en “Rapportér phishing”‑knap eller en fast kanal).

Spørg os om cybersecurity. Vi ved det med sikkerhed.

Kontakt os via kontaktformularen, på telefon +45 8882 6290 eller
e-mail service@timengo.com og få en snak med en af vores IT-sikkerhedsspecialister om din IT-sikkerhed.