MDR er en effektiv metode til at maksimere virksomhedens IT-sikkerhed. Udover at være din digitale døgnvagt og bodyguard, er der flere gode grunde til at overveje en MDR-løsning.

MDR er på agendaen hos mange virksomheder

Konstante digitale trusler gør det sværere at forhindre sikkerhedsbrud. Derfor kigger flere og flere virksomheder i retning af MDR-services (Managed Detection and Response) som et nødvendigt værktøj i en stadig mere intens kamp mod cyberkriminelle. Gartner anslår, at i 2024 vil 25% af alle organisationer bruge en MDR-løsning.

Fordele ved MDR

  • 24/7/365 overvågning
  • proaktiv trusselsjagt og hændelsesdetektion
  • evnen til at reagere og afhjælpe sikkerhedstrusler hurtigere
  • et mere effektivt værktøj end traditionel IT-sikkerhed

6 gode grunde til at styrke din IT-sikkerhed med MDR

Udover at din sikkerhed overvåges døgnet rundt, er der flere gode grunde til at overveje en MDR-service som en overbygning af jeres eksisterende IT-sikkerhed. Her kigger vi nærmere på 6 af de vigtigste:

  1. Økonomi
  2. Mangel på IT-kompetencer
  3. Hastighed er altafgørende
  4. Komplekse regler overholdes
  5. Cyberangreb som kræver løsesum
  6. Krav fra kunder og samarbejdspartnere
Sparegris

1. Økonomi

Populariteten af MDR-services skal også vurderes ud fra et økonomisk perspektiv. Det er dyrt for en virksomhed at oprette og vedligeholde det nødvendige beredskab og værktøjer til at opdage avancerede cyberangreb.

Med en MDR-løsning undgår du høje faste omkostninger til infrastruktur og personale. I stedet betaler du en månedlig ydelse for at få adgang til support fra en leverandør med de rette værktøjer og kompetencer til at håndtere, overvåge og reagere – døgnet rundt, året rundt.

2. Mangel på IT-kompetencer

Mangel på IT-sikkerhedsviden står bag 80% af alle sikkerhedsbrister viser ny rapport fra Fortinet (2022 Cybersecurity Skills Gap Report).

IT-sikkerhed er et komplekst og specialiseret område, som kræver viden og erfaring. Mange virksomheder mangler de nødvendige ressourcer og den rette ekspertise til at tackle avancerede hackere og komplekse angrebsmetoder. For de fleste virksomheder er det en tabt kamp at forsøge at opretholde det nødvendige 24/7/365 beredskab – det koster ganske enkelt for mange ressourcer og tager for meget tid fra andre vigtige IT-opgaver i virksomheden.

Ved at bruge en MDR-service får du adgang til de rette kompetencer, der sikrer hurtig reaktionstid og mindsker konsekvenserne af et cyberangreb. Det giver også IT-afdelingen mulighed for at prioritere andre værdiskabende IT-opgaver.

3. Hastighed er afgørende

Når det kommer til IT-sikkerhed, er hastighed afgørende. Hvis et sikkerhedsbrud opdages for sent, kan det have alvorlige konsekvenser for din virksomhed.

Det tager i gennemsnit en virksomhed i Skandinavien 234 dage at opdage, at de er ramt af et cyberangreb, ifølge en analyse fra IBM. Når sikkerhedshændelsen er opdaget, tager det yderligere 79 dage i gennemsnit, før virksomheden får stoppet og inddæmmet lækket.

Det giver de cyberkriminelle god tid til fx at stjæle information, kryptere vigtige filer eller hele systemet. Det med store økonomiske og juridiske konsekvenser og ridser i omdømmet. En MDR-løsning sikrer dig hurtigere detektions- og reaktionstid 24/7/365.

4. Komplekse regler overholdes

Mange virksomheder opererer i brancher, hvor der er strenge regler og regulativer for databeskyttelse og IT-sikkerhed. Det kan være en udfordring at holde sig ajour med alle de forskellige krav og sikre overholdelse af eksempelvis GDPR, ISO og den kommende NIS2-regulering. Konsekvensen kan være bøder, skade på omdømme og i værste fald sætte virksomheden ud af drift.

En MDR-service kan hjælpe dig med at navigere gennem det komplekse landskab og sikre, at din virksomhed er i overensstemmelse med alle relevante regler og regulativer.

5. Cyberangreb som kræver løsesum

Ransomware er en af de mest alvorlige trusler mod virksomheders IT-sikkerhed i dag. Et ransomware-angreb er et cyberangreb, hvor et computersystem eller et helt netværk bliver inficeret med skadelig software (malware), der krypterer vigtige filer eller hele systemet. Denne skadelige software forhindrer adgang til systemer, data eller brug af IT-hardware, medmindre der betales en løsesum til hackeren.

Ifølge en global rapport fra Check Point, blev organisationer og virksomheder i gennemsnit angrebet 1.168 gange om ugen i 2022. Det er en stigning på 38% i antallet af cyberangreb sammenlignet med 2021 (The 2023 Security Report).

Det er stort set umuligt at modstå alle disse angreb ved hjælp af traditionelle IT-sikkerhedsløsninger. Anti-malware løsninger er sjældent i stand til at håndtere nye ransomware variationer. Derfor er MDR en uvurderlig hjælp til at opdage, når der er fare på færde, handle hurtigt og begrænse eller helt eliminere angrebene.

6. Krav fra kunder og samarbejdspartnere

Mange virksomheder er underlagt krav fra deres kunder og samarbejdspartnere om at have en robust IT-sikkerhedsstrategi på plads. Ved at have en MDR-service kan du dokumentere over for dine stakeholders, at du tager IT-sikkerhed alvorligt og har de nødvendige foranstaltninger på plads for at beskytte deres data.

Cloud Economics

MDR er et vigtigt supplement

Det er vigtigt at bemærke, at en MDR-løsning ikke erstatter din eksisterende IT-sikkerhedsstrategi, men fungerer som et vigtigt supplement. Ved at implementere en MDR-service, kan du styrke din virksomheds IT-sikkerhed og beskytte dig mod de mest avancerede trusler på markedet. Med et dedikeret team af specialister ved din side kan du have ro i sindet og fokusere på at drive din virksomhed, imens din IT-infrastruktur overvåges 24/7.

Kom hackeren i forkøbet

Få dig en vagthund!

Læs mere om MDR til Microsoft 365 og hvordan din virksomhed kan få hjælp til at overvåge sikkerheden i jeres Microsoft 365 platform 24/7 alle årets dage.

Spørgsmål om MDR – få svar her

Hvad er en MDR-service?2023-08-20T08:10:55+02:00

En MDR-service er en Managed Detection and Response-service, der tilbyder en proaktiv tilgang til IT-sikkerhed ved at overvåge, opdage og reagere på trusler i realtid.

Hvad er fordelene ved at bruge en MDR-service?2023-08-20T08:11:15+02:00

Der er flere fordele ved at bruge en MDR-service, herunder omkostningsbesparelser, manglende kompetencer, behovet for at reducere detect- og respond-tiden, komplekse regler og regulativer, ransomware-angreb og krav fra kunder og samarbejdspartnere.

Hvordan kan en MDR-service reducere detect- og respond-tiden?2023-08-20T08:11:26+02:00

En MDR-service er specialiseret i at overvåge netværk og systemer i realtid, hvilket betyder, at de kan opdage trusler og reagere hurtigt for at minimere skaden. Dette kan reducere detect- og respond-tiden markant sammenlignet med interne IT-teams, der måske ikke har de nødvendige ressourcer eller ekspertise.

Kan en MDR-service hjælpe med at overholde komplekse regler og regulativer?2023-08-20T08:11:37+02:00

Ja, en MDR-service har specialister, der er dygtige i at forstå og overholde de komplekse regler og regulativer inden for IT-sikkerhed. De kan hjælpe din virksomhed med at opfylde kravene og undgå bøder og sanktioner.

Kan en MDR-service beskytte mod ransomware-angreb?2023-08-20T08:11:52+02:00

Ja, en MDR-service er i stand til at opdage og reagere på ransomware-angreb i realtid. De kan hjælpe med at identificere og standse angrebet, før det spreder sig og krypterer dine data. Dette kan spare din virksomhed for store økonomiske tab og tab af data.

Hvad er malware?2023-08-20T08:12:02+02:00

Malware er en forkortelse for “malicious software”, hvilket betyder ondsindet software. Det er en type software, der er designet til at infiltrere, skade eller stjæle data fra en computer eller et computernetværk uden brugerens tilladelse eller viden.

Malware kan inficere en computer gennem forskellige metoder, såsom at klikke på ondsindede links eller vedhæftede filer i e-mails, downloade falske eller inficerede filer fra internettet eller besøge hackede eller usikre hjemmesider.

Læs også om…

Vil du høre mere?

Har du brug for mere information eller sparring, så grib ud efter os. Vi tager meget gerne en uforpligtende snak.

Kontakt os via kontaktformularen, på telefon +45 8882 6290 eller
e-mail service@timengo.com.

2024-03-18T15:33:47+01:00
Go to Top