Hjælp os med at tage godt hånd om vores kursusdeltagere
Vi søger freelance undervisere til vores Microsoft Office-kurser. Kurserne omfatter både firmakurser, åbne kurser og online kurser/webinarer.
Udover selve undervisningsopgaven, vil du som underviser hos timengo, få ansvar for rådgivning af vores kunder, tilpasning af undervisningsmateriale og udvikling af nye kurser, der imødekommer vores kunders behov.
Vi forestiller os, at du har prøvet det før
Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring som underviser i Microsoft Office-pakken og er flydende i dansk, både mundtligt og skriftligt.
Din undervisning vil omfatte Office-programmerne samt Office 365. Herunder:
- OneDrive
- Teams
- SharePoint
- Outlook
- To Do
- Word
- Excel
- PowerPoint
- Planner
- OneNote
Har du kendskab til Copilot er det et kæmpe PLUS.
Som person er du imødekommende og dygtig til at formidle budskaber på en motiverende måde. Du tilpasser dine undervisningsmetoder til kursusdeltagernes behov og læringsstile. Du er initiativrig, velforberedt og proaktiv, og du kan hurtigt arbejde selvstændigt.
Desuden holder du dig opdateret med de seneste tendenser i branchen for at imødekomme vores kunders behov.
Vil du samarbejde med os?
Så send os meget gerne dit CV og en kort beskrivelse af din profil til job@timengo.com
Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Michael Bosholdt, Adoption Director, på mobil 2070 1362.