Det går stærkt – rigtig stærkt, når vi taler om Copilot Microsoft 365. Der tikker næsten dagligt nyheder ind, der udbygger funktioner og integrationen af Copilot i Microsoft’s teknologier og apps.

Få en kort update på de seneste her.

Nye sprog

Copilot understøtter nu 17 nye sprog, hvilket udvider adgangen til Copilot på verdensplan. Dette inkluderer også dansk, og brugere kan forvente udrulningen i løbet af marts og april.

Det betyder bl.a. at uanset om du har brug for hjælp til at forstå en kompleks webside eller blot ønsker en hurtig oversættelse, er Copilot klar til at assistere dig på dansk.

Copilot på farten

Copilot integreres nu i Microsoft 365 mobilappen samt i Word og PowerPoint mobilapps. Det gør det nemmere at arbejde og generere indhold, uanset hvor du arbejder.

Arbejd effektivt med Copilot i OneDrive og Forms

Copilot er nu også en del af dit OneDrive og Forms. Det betyder fx at du kan bruge Copilot til hurtigere at få adgang til information og arbejde med dine filer, fx generere resumeer. Copilot i Forms forenkler processen med at oprette undersøgelser og formularer og hjælper med hurtig ekstraktion af data fra dine forms.

Opdateringer i Teams og Outlook

Copilot-oplevelsen i Microsoft Teams er blevet forbedret, og snart vil funktioner som udkast og coaching også være tilgængelige i klassisk Outlook for Windows.

Udkast; hjælper med at formulere beskeder eller e-mails ved at foreslå tekst, hvilket kan spare tid og forbedre din kommunikation.

Coaching; tilbyder vejledning og feedback på din kommunikation for fx at tydeligegøre budskaber og højne forståelsen.

Deling med sammenfatning

En ny funktion tillader dig at inkludere Copilot-genererede sammenfatninger, når du deler dokumenter med kolleger, hvilket hurtigt giver modtagerne et overblik over konteksten af indholdet.

Microsoft Copilot for Security

Microsoft har netop annonceret, at Microsoft Copilot for Security bliver tilgængelig fra 1. april 2024. Copilot for Security udvider Microsofts sikkerhedsportefølje og tilbyder AI-drevne værktøjer til at styrke sikkerhedsoperationer og håndtere trusler hurtigere og mere effektivt.

Det betyder, at du får din egen sikkerhedsassistent, der hjælper dig med skræddersyede indsigter og proaktive forsvarsstrategier.