Kunde
IRON Pump

IT-løsning
Azure Data Center

For IRON Pump er grøn ikke en ny farve

Siden 1997 har den danske produktionsvirksomhed, IRON Pump A/S, aktivt arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling som en hel naturlig del af deres strategi. En strategi, der er forankret helt oppe i bestyrelseslokalet. Det er helt naturligt for IRON Pump at deres IT også er en del af den grønne omstilling og derfor har de også taget skridtet mod et moderne datacenter i Microsoft Azure.

Som traditionel produktionsvirksomhed er der naturligt fokus på, hvordan produktionen kan gøres mere bæredygtig, men for IRON Pump stopper det ikke der. ”Vi tænker bæredygtighed ind som en helhed på tværs af hele virksomheden, og vi arbejder på både små og store løsninger, som kan have en positiv effekt. Det passer derfor også rigtig godt til vores strategi, at vi nu går efter at få lagt vores IT ud, hvor det lever på mere grøn strøm – og i virkeligheden også på mindre strøm,” fortæller Rune Axelstad Petersen, Manager of IT Operations hos IRON Pump.

Fra on-prem til cloud
IRON Pump har igangsat en flytning af et traditionelt on-premise server set-up til et moderne datacenter i Azure. Bag det valg har der både været praktiske- og miljømæssige overvejelser. ”Hvis vi skulle blive ved med at hoste vores egen IT og opretholde den samme driftssikkerhed, som med cloud, ville det bl.a. være nødvendigt at investere i en dieselgenerator – og det er jo ikke specielt grønt. Derfor gav det også mening, i denne sammenhæng, at gå cloud-vejen,” fortæller Rune Axelstad Petersen.

”Løftet til Azure er et stort IT-projekt. Men forventningen er også, at det mærkes på både driften, sikkerheden og strømforbruget,”

En grøn profil er god branding
Ifølge Pernille Stendevad, Marketing Management hos IRON Pump, har den grønne profil nemlig også betydning for IRON Pumps omdømme. IRON Pump producerer blandt andet pumper til skibsindustrien og her stiller de i højere grad krav til miljørigtige tiltag fra leverandørens side. ”Vores største kunder har deciderede sustainability-rapporter som redegør for deres holdninger og fokusområder. Der er ingen tvivl om en grøn approach vil være et krav for at overleve i markedet”.

Rune Axelstad Petersen supplerer: ”Om det direkte er målbart konkurrencemæssigt er svært for mig at sige, men det har helt sikkert betydning for virksomheders image. Og især for en traditionel produktionsvirksomhed er det ret ”cool”, at kunne vise vejen ved at have praktiseret grøn omstilling i mange år, før det kom på mode”. Hos IRON Pump har vi et oprigtigt ønske om at passe på miljøet – så vi taler ikke bare om en benhård kalkule der ligger til grund for vores fokus.”

”Der sker så meget i øjeblikket med AI, Robotics og IoT, og her er et setup i Azure meget mere smidigt”

Udover at understøtte IRON Pumps strategi for bæredygtighed, har incitamentet for at flytte i Azure også handlet om driftssikkerhed, stabilitet og ikke mindst fremtidssikring. ”Der sker så meget i øjeblikket med AI, Robotics og IoT, og her er et setup i Azure mere smidigt ift. hvis vi skulle fortsætte med at drifte egne servere,” fortæller Rune Axelstad Petersen.

”Løftet til Azure er selvfølgelig et stort IT-projekt. Men forventningen er også, at det kommer til at kunne mærkes på både driften, sikkerheden og strømforbruget,” slutter Rune Axelstad Petersen.

Få kontakt til en specialist i Azure Data Center

Kontakt os via kontaktformularen, på telefon +45 8082 6290 eller
e-mail service@timengo.com.

    Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at timengo a/s må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte timengo a/s og/eller klage i vores persondatapolitik.