Kunde
Comwell

To timers rådgivning skar 60% af Comwells omkostninger til Microsoft Azure

Tæt samarbejde med timengo om licenser, cloudopsætning og forbrug gav konkret økonomisk afkast for førende hotelkæde.

Comwell Hotels, en førende dansk aktør inden for hotel- og konferencebranchen, har sammen med timengo opnået ganske markante besparelser på koncernens cloud udgifter.

Særligt havde Comwell en udfordring med at styre omkostningsniveauet på Microsoft Azure, hvor man gennem 2-3 år havde haft en integrationsserver kørende som led mellem den on-premisebaserede infrastruktur og en række cloudbaserede services.

”Her er Azure utroligt velegnet. Primært fordi det er uendeligt meget nemmere at håndtere tilladelser og sikkerhed mod eksterne tjenester, end hvis integrationsserveren skulle ligge on-premise,” forklarer Jesper Aarestrup, Head of IT hos Comwell.

”På et tidspunkt begyndte jeg imidlertid at se nærmere på vores cloud forbrug, og her viste det sig, at træk på ressourcer og storage i Azure var relativt begrænset og konstant. Til gengæld var den månedlige regning overraskende høj, især holdt op imod, hvad det ville koste at drifte en tilsvarende service i vores eget datacenter. Det var imidlertid umuligt for mig at gennemskue, om og hvordan vi eventuelt kunne gøre det billigere,” tilføjer han.

Ren besparelse uden negative konsekvenser

Derfor bad Jesper Aarestrup timengo – som Comwell allerede havde tæt samarbejde med – om at tage et kig på omkostningsniveauet, og resultaterne var bemærkelsesværdige.

“På bare to timer identificerede timengos konsulent et potentiale for optimering, der konkret reducerede vores Azure-omkostninger med over 60%. Men uden at det på nogen måde påvirker eller begrænser vores brug af cloud,” forklarer han.

Resultatet blev blandt andet opnået ved at bytte rundt på nogle Azure-licenser samt acceptere en treårig bindingsperiode.

“Investeringen i timengos rådgivning blev tjent hjem på under to måneder. Det er en ganske fornuftig ROI,” konstaterer Jesper Aarestrup.

“Investeringen i timengos rådgivning blev tjent hjem på under to måneder”

Jesper Aarestrup, Head of IT hos Comwell

Satser på ekspertrådgivning ved design af nye cloud services

Comwell kommer med stor sandsynlighed til at lægge flere services i skyen over tid og overvejer aktuelt at ombygge sin hjemmeside fra en klassisk ”monolitstruktur” til microservices, der kører i skyen.

Her venter man dels at have en mere fastlagt afklaring af internt ejerskab, så der altid er nogen, der holder et vågent øje med cloud forbrug- og omkostninger.

Samtidig venter Comwell at gøre brug af timengos ekspertise i design, orkestrering og løbende optimering af de elementer, hvor man gør brug af cloud services.

”Man kan jo gøre tingene på mange måder i Azure. Her kræver det specialviden at gennemskue, hvordan man konfigurerer de forskellige muligheder, så de kører optimalt og kan skalere etc. Ligeledes er det – som vi jo har erfaret – heller ikke en helt banal opgave at sætte sine services og licenser op, så man optimerer på omkostningerne,” siger Jesper Aarestrup.

”I begge tilfælde kræver det dyb viden om bl.a. muligheder i Azure og om licensforhold, som vi ikke selv har. Her giver det rigtig god mening at trække på timengo,” siger han.

Om Comwell
Comwell er en danskejet hotelkæde bestående af hoteller og venues i Danmark og Sverige. Comwell’s hoteller har hver deres særpræg, stemning og atmosfære. En ting har de dog alle til fælles – nemlig det gode værtskab, service og professionelle personale.

Hos Comwell fokuserer de primært på fire områder, som dog ofte går hånd i hånd: møder og konferencer, forretningsovernatninger, privat- og spaophold.

www.comwell.com

Du ønsker at udnytte fordelene i cloud. Vi hjælper dig med at realisere dem.

Har du brug for mere information eller sparring, så grib ud efter os. Vi tager meget gerne en uforpligtende snak.

Kontakt os via kontaktformularen, på telefon +45 8882 6290 eller
e-mail service@timengo.com.