AI er allerede på arbejdspladsen – men ledelsen mangler at tage ejerskab

Ifølge Dansk Erhverv er AI allerede en del af hverdagen i 70 procent af danske virksomheder.

Særligt i landets større virksomheder og organisationer bliver teknologien brugt som værktøj – alligevel er det for mange stadig svært at omsætte teknologien til bundlinje.

Ifølge Boston Consulting Group oplever 60 procent af virksomheder kun minimale omsætnings- og omkostningsgevinster – på trods af betydelige AI-investeringer.

Det interessante er hvorfor. Teknologien er tilstedeværende, uanset om arbejdspladsen identificerer sig med den eller ej – men hvis den ikke implementeres forsvarligt, kan den gøre større skade end gavn, mener partner i timengo, Glenn Nørgaard: ”

Det er voldsomt, det her redskab, og hvis du som virksomhedsejer eller leder ikke erkender AI-teknologiens tilstedeværelse og tager ejerskab over den – så mister du konkurrenceevne hurtigere, end du ved af det,” fortæller han.

AI skal ses som et ledelsesværktøj – og implementeres som ét

Det handler ikke kun om at undgå, at medarbejdere potentielt kaster kritiske data ud i offentlige AI-platforme, som derefter kan blive stillet til rådighed for konkurrerende virksomheder.

Det handler i lige så høj grad om at indstille medarbejdere, strukturer og processer på en måde, så organisationen er gearet til at drage fordel af de muligheder, teknologien tilbyder.

For det drejer sig i virkeligheden i langt højere grad om kultur og organisering end om teknologi, mener Martin Lundsgaard, der også er partner i timengo. Problemet er bare, at AI-strategien i de fleste virksomheder stadig ikke er besluttet på et ledelsesmøde.

Den bliver i stedet skrevet hver dag af medarbejdere, der anvender ChatGPT, Claude og Gemini, fordi det gør deres arbejde lettere – og i så fald bliver AI blot et spredt medarbejderværktøj.

Men AI skal ses som et ledelsesværktøj, mener Glenn Nørgaard og Martin Lundsgaard.

Et værktøj, der kræver en reel strategi at implementere – og det forudsætter altså, at direktionen selv har fået øjnene op for teknologiens fordele.

Det erfarer de to partnere bag timengo, som er en IT- og Microsoft cloud-partner, der leverer platforme og managed services.

”Lederne behøver ikke at forstå teknologien i dybden, men de bliver simpelthen nødt til selv at have haft ‘aha-oplevelsen’, så de forstår værdien af at afsætte ressourcer til at få AI implementeret tilstrækkeligt i virksomheden,” fastslår Martin Lundsgaard.

De fleste virksomheder har allerede det, der skal til

AI-implementeringen kræver forandring – men ikke nødvendigvis noget nyt system. AI-junglen er nemlig mindre, end den ser ud.

For ifølge timengo sidder de fleste virksomheder allerede med det mest komplette fundament til en AI-platform, der findes lige nu – nemlig Microsoft 365.

AI-modellerne implementeres blot oven på virksomhedens eksisterende fundament – og kan hurtigt skabe værdi for virksomheden, hvis den implementeres med de rette rammer.

”Vi vil gerne trække vores kunder ud af det der forskrækkede ‘pas-på’-land, og vise dem, at det faktisk ikke er så kompliceret, hvad teknologien angår,” siger Martin Lundsgaard.

timengo har i over 14 år leveret Microsoft cloud baserede platforme til danske virksomheder – men nu tilbyder de altså også et AI-fundament, der er bygget oven på den Microsoft 365-platform, de i forvejen leverer til deres kunder.

Platformen sørger blandt andet for datasikring, styret adgang, agenter der kan arbejde i kundens egne systemer samt kontrolleret adgang til ChatGPT, Claude og andre sprogmodeller.

Frygten for forandring

‘Vi har helt styr på det’. Sådan lyder fortællingen ifølge Glenn Nørgaard rigtig mange steder ude i virksomhederne.

”Det er jo en forsvarsmekanisme, at man skubber det fra sig, når der er noget, man reelt set er bange for,” siger han og fortæller, at organiseringen af AI ofte bliver noget, man helst stryger let henover.

Under arbejdet med forskellige virksomheder og organisationer har han nemlig erfaret, at der ofte viser sig at være potentiale for forbedring, når frygten først bliver pillet væk.

”Det kan virke skræmmende som vidensarbejder, når man kan se dele af ens arbejdsprocesser blive fuldstændigt overtaget af en teknologi,” siger han.

Og den forskrækkelse oplevede timengo også blandt deres medarbejdere, da de selv valgte at implementere en indgribende AI-strategi.

Medarbejderne udtrykte frygt for, at teknologien skulle overtage deres funktion, hvilket gjorde Glenn Nørgaard og Martin Lundsgaard særligt bevidste om at tage frygten for forandring alvorligt.

”Vi gjorde meget ud af at forsikre vores medarbejdere, at det her handler om at kunne mere med de samme hænder — ikke om at blive færre,” fortæller Martin Lundsgaard.

Processen tog et halvt år, og det er noget af det, der har overrasket IT-partnerne mest – nemlig at teknologien er den lette del. Den svære er den menneskelige forandring.

Men den svære del er også den afgørende, og af samme grund bruger timengo nu antropologer, når de rådgiver virksomheder i AI-implementering.

Forandringen er kulturel, ikke teknisk

AI fejler sjældent i serverrummet. Den fejler ved skrivebordet, hvor en dygtig medarbejder ikke tør, ikke forstår hvorfor – eller bruger teknologien uhensigtsmæssigt og dermed øger virksomhedens sikkerhedsrisici.

Det var blandt andet tilfældet hos en stor faglig organisation, som timego for nyligt har arbejdet med.

Gruppen af medarbejdere rummede både de alt for skeptiske, som ikke turde bruge AI-værktøjet og de alt for vovede.

Her hjalp timengo organisationen gennem et ambassadørprojekt og inden for et år blev ”Shadow AI” afløst af sikker, styret brug, hvor hver enkelt medarbejder sparede fem til otte timer om måneden.

Forskellen var ikke værktøjet. Det var måden, mennesker blev taget med på.

”Forandringen er kulturel, ikke teknisk. Den handler om tillid, vaner og kultur — ikke om funktioner,” siger Martin Lundsgaard.

Derfor er det også vigtigt at sætte sig ved siden af sine medarbejdere og vise, hvordan teknologien er et værktøj rettere end en erstatning af medarbejderen, mener han.

Medarbejdernes kollektive opbakning af teknologien er altafgørende for at lykkes med en AI-strategi – og den vinder man ved at forbedre de kendte, bøvlede arbejdsgange, folk mærker hver dag. Ikke ved at give dem et kursus eller en licens.

Datagrundlaget er afgørende

Medarbejdere og driftsstrukturer skal alignes med virksomhedens AI-strategi – men virksomhedens datagrundlag er særligt afgørende for strategiens resultater og bør derfor kigges i sømmene.

”Data er olien i AI-maskinen, så fodrer man den med rod — uklassificerede dokumenter, forældede adgange og filer ingen har ryddet op i siden 2019 — så får man rodede, ubrugelige og nogle gange direkte skadelige svar,” siger Martin Lundsgaard.

Han fortæller, at næsten alle deres kunder føler sig mistroiske over for AI, fordi de oplever forældede svar – indtil de får ryddet op i deres datagrundlag.

”Det er garbage in, garbage out – og det gælder særligt for AI, fordi den svarer med selvsikker overbevisning,” siger han.

Dertil skal man have styr på, hvem der har adgang til hvad, hvad der er følsomt, og hvad der aldrig må forlade huset, før man tænder for funktionen, vurderer han.

”Governance skal dog ikke være en bremse for AI-brugen, men rettere en forudsætning for at kunne bruge teknologien trygt,” siger Martin Lundsgaard.

Det handler blandt andet om at sikre, at data bliver i EU, at virksomhedens AI-brug kan revideres, og at fortrolige oplysninger er beskyttet, hvilket er blevet særligt relevant, efter håndhævelsen af dele af AI-forordningen, fastslår han.

For AI ser alt, hvad brugeren har adgang til – også det, der egentlig ikke burde være tilgængeligt.

Og hvis man uden forbehold lader alle tilgå alt, bliver gamle synder pludselig synlige og søgbare for hele organisationen.

”Derfor er datakvalitet og styret adgang den stærkeste enkeltindikator for, om AI skaber værdi,” fastslår Martin Lundsgaard.

Flaskehalsene flytter sig

Når teknologien er adopteret af medarbejderne og datagrundlaget er sikret, er næste skridt at omlægge driften.

For når man implementerer AI ét sted og effektiviserer en proces, skaber det automatisk et ekstra behov et andet.

”Det er lidt ligesom hvis mængderne på et fabrikssamlebånd pludselig blev fordoblet – så ville møtrikkerne også flyve ud af maskinerne. For når man implementerer AI ét sted, skaber det flaskehalse et andet,” fortæller Glenn Nørgaard.

Hvis virksomheden ikke er gearet til at funktionerne omkring den øgede effektivitet også vokser, vil det bremse den overordnede effektivitet.

Det oplevede timengo selv, da de for tre år siden satte AI-strøm til deres udvikling for at teste den samme AI-driftsmodel, de anbefaler deres kunder:

”Da vores udviklere kunne skrive kode fire gange hurtigere, var det i stedet pludselig test og dokumentation, der bremsede driften. Presset forsvandt ikke; det flyttede sig bare,” fortæller Martin Lundsgaard.

Men resultaterne af driftsmodellen var markante, da alle processer blev implementeret.

Ifølge timengo-partnerne har virksomheden i dag firedoblet sin kapacitet – og hvad der tidligere tog dem ni måneder, leverer de i dag på to.

Lederne skal mærke det først

En konstruktiv AI-implementering kræver, at man i toppen af virksomheden tager stilling til en række spørgsmål, vurderer Martin Lundsgaard.

Ved vi, hvor mange af vores medarbejdere der bruger hvilke AI-værktøjer i dag? Har vi teknisk mulighed for at blokere virksomhedens data fra offentlige AI-tjenester? Og kan vi måle forretningsværdien af vores AI-brug — eller kun hvor mange, der bruger den?

”Spørgsmålene kan være afklarende – og det er ikke IT-afdelingerne, der skal stille dem. Det er lederne,” siger Martin Lundsgaard.

timengo arbejder primært med mellemstore virksomheder, og de oplever for det meste, at det faktisk er mellemlederne, der i første omgang tager AI-værktøjerne til sig – de er tættere på driften og har derfor ofte selv mærket fordele ved værktøjerne.

”Tiøren skal gerne være faldet hos lederen selv – for ellers bliver AI bare et fænomen, de ikke rigtigt kan forholde sig til,” siger Martin Lundsgaard.

”Ofte fortæller lederne mig, at de udmærket ved, hvor vigtig AI er – men at de ikke rigtig ved, hvad de helt konkret skal gøre med den,” fortæller han.

For først, når en direktør selv oplever, hvad AI klarer på ti minutter – noget, der ellers ville være afsat eftermiddagen til – skifter samtalen fra ”er det her egentlig noget?” til ”hvor hurtigt kan vi komme i gang?”.

Artikel bragt i tillægget “AI, Cloud & Data Centers”, Børsen 16. september 2026. Læs det her.