Azure Landing Zones – hvorfor governance og arkitektur i Azure er altafgørende
Mange virksomheder starter hurtigt i Microsoft Azure – typisk for at løse konkrete opgaver som backup, virtuelle servere eller testmiljøer. Men uden en gennemtænkt tilgang til governance og arkitektur risikerer man hurtigt at stå med et uoverskueligt og ineffektivt cloud-miljø.
Her kommer Azure Landing Zones ind som fundamentet for en struktureret og skalerbar Azure-rejse.

Hvad er Azure Landing Zones?
Governance og arkitektur i Azure handler ikke kun om teknik – det handler om at skabe struktur, gennemsigtighed og kontrol i en kompleks og dynamisk platform.
Azure Landing Zones er en samling af anbefalede konfigurationer, politikker og arkitekturprincipper, der sikrer, at dit Azure-miljø er bygget korrekt fra starten. De er en central del af Microsofts Cloud Adoption Framework og findes i forskellige niveauer – fra simple setups til komplekse enterprise-miljøer.
Med Azure Landing Zones kan du:
- Etablere en sikker og konsistent netværks- og identitetsstruktur
- Implementere governance og compliance med automatiserede politikker
- Skabe ensartethed på tværs af teams og workloads
- Forberede miljøet til skalering, automatisering og DevOps-praksis
Når disse elementer er på plads fra starten, bliver det langt nemmere at:
- Sikre compliance og datasikkerhed i forhold til både interne politikker og eksterne krav som GDPR og ISO27001
- Optimere omkostninger ved at undgå overforbrug, spild og ressourcer uden ejerskab
- Skalere miljøet effektivt og sikkert, så det understøtter både drift og innovation
- Understøtte forretningens behov med fleksibilitet – uden at gå på kompromis med kontrol
Er du kommet skævt fra start i Azure – eller bare faret vild?
Mange IT-ansvarlige oplever, at deres Azure miljø er vokset organisk – og måske lidt for stærkt og uden klare retningslinjer eller overblik. Det kan give en række ”symptomer” og konsekvenser og en følelse af, at miljøet er blevet uoverskueligt fordi:
- Ressourcer og services ikke har tydeligt ejerskab eller formål
- Manglende tagging og cost management gør det svært at styre budgetter
- Uensartede sikkerhedspolitikker og adgangsmodeller øger risikoen for sikkerhedsbrud
- Uklarhed om roller, ansvar og governance skaber flaskehalse og usikkerhed
Disse udfordringer er ikke kun tekniske – de påvirker hele organisationens evne til at udnytte cloudens potentiale.
5 skridt til at få styr på dit Azure-miljø med Azure Landing Zones
Hvis du vil sikre, at dit Azure miljø er bygget på et solidt og skalerbart fundament, er Azure Landing Zones et oplagt sted at starte – eller genstarte.
Uanset om du allerede har et Azure miljø i drift, men ønsker at få styr på governance og arkitektur, eller planlægger at lægge din drift og infrastruktur i Azure cloud, så er det altid godt at have – eller få styr på følgende 5 ting:
1 Etabler en governance-model
Brug Azure Landing Zones som ramme for at definere politikker, sikkerhed, netværk og identitet. Det skaber et fælles sprog og en struktureret tilgang.
2. Få styr på identitet og adgang
Implementér rollebaseret adgangskontrol (RBAC) og brug Azure AD-grupper til at styre adgang på tværs af ressourcer. Overvej også brugen af Privileged Identity Management (PIM) for ekstra sikkerhed.
3. Indfør tagging og cost management
Udarbejd en tagging-strategi, så du kan spore omkostninger, ansvar og formål. Brug Azure Cost Management og Budget Alerts til løbende optimering.
4. Automatisér og dokumentér
Brug Infrastructure as Code (fx Bicep eller Terraform) til at sikre ensartethed, versionering og dokumentation. Det gør det lettere at reproducere og revidere miljøet.
5. Overvåg og revider løbende
Brug Azure Policy, Defender for Cloud og Monitor til at sikre, at dine retningslinjer bliver overholdt – og at du får besked, når noget afviger.
Kom godt i mål med Azure Landing Zones
At få styr på governance og arkitektur i Azure er ikke kun en teknisk nødvendighed – det er en strategisk investering. Med Azure Landing Zones skaber du et cloud-miljø, der er sikkert, skalerbart og økonomisk ansvarligt.
Er du strandet med et uoverskueligt Azure-miljø, eller står du foran en cloud-rejse? Så kontakt os i dag og få en uforpligtende snak med en af vores Azure specialister, på telefon +45 8882 6290 eller e-mail service@timengo.com – vi står klar til at hjælpe dig i mål.