Kunde
Gyldendal
IT-løsning
Evergreen Service (Microsoft 365)
Automatiseret service holder Microsoft 365 sikker, effektiv og opdateret hos Gyldendal
timengos Evergreen-service hjælper Danmarks største forlag med at udnytte central IT-platform optimalt – uden behov for at afsætte medarbejdere til at holde øje med opdateringer, sikkerhedspatches og afvigelser fra best practice.
Med mere end 600 medarbejdere og en stærk repræsentation på tværs af det fag- og skønlitterære marked er Gyldendal det suverænt største og mest indflydelsesrige danske forlag. Virksomheden er desuden – da den blev stiftet i 1770 – et af de ældste danske forlag, men alligevel længere fremme på den digitale rejse end de fleste andre og langt yngre virksomheder.
”Vi har rykket en meget stor del af løsningsporteføljen i public cloud med services i både Azure og AWS foruden et stort miljø baseret på Hyper-converged infrastructure (HCI). Desuden leverer IT-afdelingen en række digitale produkter og løsninger til både forretning og slutkunder,” fortæller Thomas Knappe, IT Driftschef hos Gyldendal.
Gyldendal har valgt at anvende timengos specialiserede Evergreen-service, som løbende sikrer, at deres Microsoft 365 er konfigureret korrekt og performer optimalt.
Størst forretningsværdi i at satse på ekstern Microsoft 365-kompetence
Et andet eksempel er Gyldendals meget brede anvendelse af Microsoft 365-platformen.
”Naturligvis bruger hele organisationen i vidt omfang Microsoft 365-komponenter som f.eks. Office og Teams, ligesom vi anvender Power BI til at blive mere datadrevne og analysere på viden om enkeltprojekters økonomi. Og i IT-driftsorganisationen gør vi omfattende brug af Microsoft 365 Security Center til hele tiden at holde øje med, risici hos kollegaerne og i diverse løsninger,” forklarer Thomas Knappe.
Gyldendal har valgt at anvende timengos specialiserede Evergreen-service, som løbende sikrer, at Gyldendals Microsoft 365 er konfigureret korrekt og performer optimalt. Ligesom IT-partneren også har til opgave at være på forkant med det meget store antal opdateringer, patches og funktionaliteter, som løbende lanceres til platformen.
” Vi kommer godt omkring, og jeg tror ærligt talt ikke, at jeg er i stand til at pege på én eneste sten, vi ikke får vendt undervejs”
Grundig analyse giver visibilitet og konkrete anbefalinger
”Det er centralt for os at vide, at vores Microsoft 365 er sikker, ligesom det er afgørende at have overblik over muligheder og nye funktioner, der kan styrke vores drift og forretning. Men det er alt andet lige også en analytisk opgave, som ligger langt mere hensigtsmæssigt hos en ekstern partner, der har specialiseret sig i at være helt på forkant med netop Microsoft 365,” konstaterer Thomas Knappe.
Derfor er det en central del af Evergreen, at der løbende gennemføres en grundig, automatiseret analyse af Gyldendals Microsofts 365 og centrale integrationer. På det grundlag udarbejder timengo en rapport med prioriterede anbefalinger til, hvor Thomas Knappe og hans team med fordel kan sætte ind med henblik på at f.eks. at gøre platformen mere sikker eller for bedre at kunne understøtte forretningen og dens processer. Hver rapport præsenteres på et statusmøde, hvor Thomas Knappe og hans team deltager.
”Vi har haft tre statusmøder indtil videre, og jeg har oplevet både møder og rapport som ekstremt grundige og velstrukturerede. Vi kommer godt omkring, og jeg tror ærligt talt ikke, at jeg er i stand til at pege på én eneste sten, vi ikke får vendt undervejs,” siger han.
”Rigtig godt kendskab til vores miljø, organisation og forretning”
Rapporten fra timengo rummer bl.a. udtræk fra Gyldendals Microsoft 365-platform og tilknyttede cloudressourcer, hvilket giver konkret viden om ændringer foretaget siden sidst samt om afvigelser i forhold til best practice og generelle anbefalinger. Desuden får Gyldendals IT-afdeling også en opdatering på eksisterende eller kommende funktionaliteter, der kan være værd at implementere.
”Det er min klare opfattelse, at timengo har et rigtig godt kendskab til vores miljø, organisation og forretning. Samt at de bruger den indsigt til at prioritere deres feedback og anbefalinger,” siger Thomas Knappe.
”Så her er både den teoretiske dimension og en god indsigt i vores digitale rejse. Samtidig oplever jeg på møderne en god menneskelig dimension, hvor vi ser hinanden i øjenhøjde. I sidste ende udmønter det sig i konkrete aktionspunkter, som enten timengo eller vi tager sig af. Jeg oplever kort sagt at få god, konkret vejledning, som giver os en klar vej frem. Hvilket er særdeles værdifuldt,” konkluderer han
Om Gyldendal
Gyldendal er Danmarks største og ældste eksisterende bogforlag. Gyldendal blev grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal, som i 1787 købte gården Klareboderne 3 i København, der endnu i dag er forlagets adresse.
Gyldendal udgiver skønlitteratur, både moderne og klassisk. Oplysnings- og undervisningsmaterialer, herunder Gyldendals Røde Ordbøger, børne- og ungdomslitteratur samt fag- og håndbøger har traditionelt også indtaget en fremtrædende plads blandt udgivelserne.
Du ønsker at udnytte fordelene i
cloud. Vi hjælper dig med at
realisere dem.
Kontakt os via kontaktformularen, på telefon +45 8882 6290 eller
e-mail service@timengo.com.